OneHeart Konference 2026
“Vi står sammen nationalt for at bygge lokalt” Vi ønsker at udruste den næste generation til at kende Jesus og vandre i deres kald – stående på skuldrene af tidligere generationer.
“En generation skal fortælle det videre til den næste, at dine underfulde gerninger er uden sidestykke.”
Salmernes Bog 145,4 (BPH)
📅 22.–26. september 2025
📍 Acts Academy, Kolding
Er du leder for et lokalt lovsangs- eller Creative Team? Så er dette stedet – og muligheden – for dig.
Uanset om du er ny i lederskab eller leder et voksende team, er denne konference designet til at udruste dig og dit team med ny vision, praktiske værktøjer og fornyet tro.
Vi tror på at overdrage tro, ansvar og kald fra generation til generation. At rejse ledere, der står på skuldrene af dem, der gik før – og bygger videre med mod, dybde og visdom.
OneHearts hjerte er relationer
Hver gang vi samles som OneHeart, er målet at styrke relationer.
Vores vision er et blomstrende fællesskab af kreative ledere, der deler liv og tjeneste året rundt – hvor vi hepper på, opmuntrer og udruster hinanden.
Konference Highlights
Alle dage er fyldt med inspirerende undervisning og konkrete værktøjer til at opbygge, styrke og bevare dit lokale Creative Team. Der vil være rig mulighed for lovsang, fællesskab og refleksion i teamet.
▪ Led den næste generation
Træn unge ledere i karakter, kompetence og kald – og turde give plads til dem, der stadig er “på vej”.
▪ Tværfagligt og samskabende lederskab
Lær at lede i fællesskab ved at værdsætte andres styrker og input – uden selv at skulle være ekspert i alt.
▪ Byg et lovsangstabernakel
Skab en sund og bæredygtig lovsangskultur i din kirke gennem gudstjenester, team nights og stærkt fællesskab.
▪ Led din lyd
Få indsigt og redskaber til at lede et af kirkens mest følsomme områder – lydbilledet. Skab fælles forståelse og tydelige forventninger i dit team og menighed.
▪ Team-tid
Der afsættes tid til refleksion i jeres eget team – hvor I kan kontekstualisere input, skabe fælles sprog og definere klare næste skridt.

Samuel Christiansen

Esben Dulwich Engholm
OneHeart
- OneHeart - Lovsangs- og creative team konference

Date
- 22. - 26. sept 2026
Price
- Fra 1849 kr.