Denne uge er sammensat af undervisning, workshops og paneler. Du vil selvfølgelig også blive aktiveret! Igennem workshops vil vi aktivere det vi har hørt og lært, prøve det af så vi selv kan få erfaring. I panelerne vil du få mulighed for at stille spørgsmål, og lytte til de forskellige repræsentanters synspunkter, deres fejl og deres personlige erfaringer.
I år ønsker vi at sætte fokus på det profetiske lige midt i dine indflydelsessfærer og hjælpe dig med at udvikle en profetisk kultur inden for:
- Derhjemme: Profeti er ikke kun for søndage! At lytte til Gud og få profetisk indsigt dyrkes bedst dagligt, derhjemme, sammen med dem, du er tættest på. Disse sessioner vil fokusere på at udvikle et sundt, personligt forhold til Helligånden, andagtsvaner, der kan praktiseres derhjemme, og inspiration til, hvordan det kan se ud sammen med din partner, søskende eller børn.
Josva 24:15
"Jeg og mit hus vil tjene Herren."
- I tjenesten: Den lokale kirke er stedet, hvor mennesker møder Gud og andre troende. Hvordan kan vi gøre hvert øjeblik og hvert tjenesteområde til en mulighed for, at mennesker kan møde Gud gennem det profetiske? Måske får du ikke mulighed for at dele et profetisk ord fra scenen, men hvordan kan du være med til at udvikle profetiske tjenesteteams, så Guds stemme kan høres i forbønnen før gudstjenesten, gennem lovsangen, i responsen på prædikenen, i børnerummet og i caféområdet efter gudstjenesten? Disse sessioner vil udruste dig til at hæve det profetiske niveau i det område, hvor du tjener i din lokale kirke.
Esajas 56:7
"Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folk."
- På arbejdspladsen: Det er én ting at udvikle det profetiske i et kristent miljø og en anden at gøre det i et sekulært miljø. I disse sessioner ønsker vi at inspirere dig til, hvordan du kan træde ind i det overnaturlige på en naturlig måde. Hvordan du kan bruge de åndelige gaver, Helligånden har givet, sammen med dine faglige evner og karakter. Du vil få input fra succesfulde kristne på arbejdsmarkedet, som har udviklet en tankegang, et sprog og et udtryk, der kan inspirere dig til at tage næste skridt.
2 Korintherbrev 5:20
"Vi er derfor udsendinge for Kristus, og det er Gud selv, der formaner gennem os."
- I nationen/nationerne: Ofte er vi optaget af at høre for vores eget liv og fællesskab, men Gud arbejder og griber ind over hele verden, både nationalt og internationalt. Disse sessioner fokuserer på, hvordan du kan tage ansvar for din nation og for nationerne. Vi skaber plads til samtaler om femfolds-tjenestens rolle i at fange det større billede og samarbejde med Gud om hans planer på nationalt niveau sammen med ledere fra det apostolske netværk. Du vil også få input fra mennesker, der er gået sammen om at forme profetiske tjenester, der lytter til, hvad Gud gør og vil gøre i vores tid.
Habakkuk 1:5
"Se jer omkring blandt folkene, og bliv forbløffede! For jeg gør noget i jeres dage, som I ikke ville tro, selvom det blev fortalt jer."
Amos 3:7
"Herren Gud gør ikke noget uden at åbenbare sine planer for sine tjenere, profeterne."
Tag tid ud af din hverdag og vær med! Du er så velkommen
- om du er helt ny og ønsker at træde ud i det profetiske.
- om du er erfaren og ønsker at dyrke en profetisk livsstil.
- om du er en del af et profetisk fællesskab! Kom og voks sammen som gruppe.
- om du er leder og ønsker at udvikle en profetisk kultur i din indflydelsessfære.
Tag dit lederteam med, og inviter gerne dem, du leder!
Tider:
Start: Søndag d. 4. maj kl. 16.00
Slut: Torsdag d. 8. maj kl. 16.00
Andet:
Har du allergier eller andet, som kræver special kost, vil der være en merpris forbundet med det. Du er også meget velkommen til at medbringe din egen kost, som kan forberedes i vores elevkøkken.
Kontakt os endeligt hvis du er i tvivl om noget.
Overnatningsmuligheder:
https://koldingsportel.dk/#udvalg-og-priser
https://comwell.com/hoteller/comwell-hotel-kolding
https://www.danhostel.dk/hostel/danhostel-kolding
https://hotelkolding.dk/

Andries Van Heerden
Andries Van Heerden og hans hustru, Christiane, er ledende præster i Emmanuel Church i Louis Trichardt, Limpopo i Sydafrika. Han har en anerkendt profetisk tjeneste både i Sydafrika og i andre lande. Han er en dygtig kommunikator med stor forståelse for mennesker, den lokale kirke og har profetisk indflydelse. Andries er med i Sydafrikas profetiske ’Round Table’, som hvert år udgiver bogen, ’God Said.’

Japie Van Heerden
Japie van Heerden er en livsglad, genfødt lovsangsleder og salmist. Han og hans kone Helen har været engageret i lovsangsarbejdet i over 30 år. Som lovsangsleder og -direktør i størstedelen af disse år har han udrustet lovsangere både med færdigheder og passion. De har indspillet to albums og skrevet adskillige sange, som er tilgængelige på streamingtjenester. Som salmist rejser han vidt omkring i Sydafrika og andre nationer, hvor han udruster og tjener i sin profetiske gave.
.jpeg)
Marcus Holm
Marcus Holm er 48 år, gift og har fire børn. Til daglig er han direktør og medejer af virksomheden Melsen Tech. Marcus har ligeledes en gudsgiven profetisk tjeneste, som han bruger i sin forkyndelse og undervisning i Danmark og udlandet. Ved siden af dette sidder han i en række bestyrelser og mentor relationer.
Marcus Holm er 48 år, gift og har fire børn. Til daglig er han direktør og medejer af virksomheden Melsen Tech. Marcus har ligeledes en gudsgiven profetisk tjeneste, som han bruger i sin forkyndelse og undervisning i Danmark og udlandet. Ved siden af dette sidder han i en række bestyrelser og mentor relationer.

Jacob Viftrup
Gift med Jeanett og far til 4. Til daglig ledende præst i Københavns Frikirke som rummer 3 lokationer - Frederiksberg, Lyngby og Valby. Leder af tjenesteteamet i det apostolske netværk.
Jacob Viftrup er ledende præst i Kbh Frikirke, leder af Apostolsk Kirke i Danmark, og medlem af bestyrelsen i Frikirkenet. Han er dybt engageret i at forstå Guds hjerte for Danmark og Europa. Gennem bøn og i ydmyghed foran Gud søger han at kende Hans vilje og følge Helligåndens ledelse. For Jacob er kirkens døre vidt åbne, og invitationen til tjeneste er klarere end nogensinde før, for - høsten er stor.

Dan S. Jacobi
Gift med Mette og far til Josefine, Oliver og Camille, som alle er gift og igang med uddannelse. Jeg er morfar til Clara og Magda. Ledende præst i A2 Aalborg Citykirke gennem 19 år, hvor jeg også var ungsomspræst, som helt ung inden, at jeg var præst i Kbh i nogle år. A2 er en kirke, der elsker det profetiske og som har en DNA af åndelig fornyelse og vækkelse. Vi er sultne efter, at se Jesus oprejse profetiske tjenester i alle generationer og tørster efter, at erfare mere af den profetiske Ånd.

Heidi Ravn
Heidi er fra Danmark og uddannet coach. Hun leder vores fag "Spiritual Intelligence". Hvor hun underviser og aktiverer eleverne. Helligånden har givet os alle gaver til at betjene mennesker og vise Guds kærlighed. Livet bliver spændende, når vi er tilgængelig for Helligåndens ledelse, og frimodigt træder ud og aktivere gaverne, så vi kan bringe Guds nærvær her på jorden. Heidi leder også vores Morgenandagter, mentoring og People Tools personprofil. Heidi har været tilknyttet skolen i over 15 år.
Heidi er lærer på bibelskolen og leder faget 'Spiritual intelligence', hvor eleverne får både det bibelske fundament for Helligåndens funktion, såvel som mulighed for at vokse i brug af Helligåndens gaver. Hun har en stor passion for at se den enkelte lykkes i at formidle Guds kærlighed gennem profetiske opmuntringer, vejledning og kraft.

Lars Bo Olesen
Lars har siden august 2020 stået i spidsen for Højskolen Acts Academy og har ledt skolen gennem en spændende transformationsproces. Derudover er han ledende præst i Åbenkirke Herning og global leder for et voksende netværk af kirker med samme navn og hjerte. Siden opstarten i 2008 har Åbenkirke været drevet af en passion for at være kirke for dem, der endnu ikke kommer i kirke, og for at gøre det overnaturlige naturligt. Kirken skal ikke være en isoleret ø, men et forrådshus for folket, hvor tro, fællesskab og handling går hånd i hånd. Det profetiske er ikke blot en aktivitet i kirken – det er en livsstil, der kan bidrage til at sprede håb og Guds rige til alle dele af vores samfund.